Virum Disc Golf Klub
Sommerliga
Stilling
Her kan ses et overblik over scoren på nuværende tidspunkt.
Tallene for hver afdeling er allerede med indregnet handicap for den enkelte spiller baseret på PDGA rating eller vurdering af TD.
Bemærk: Du skal muligvis selv lige sortere i scoren, for at se samlet score i korrekt rækkefølge.
Der kan være fejl i konverteringen af tallene. Bliver altid rettet senest i starten af måneden.

Information om VDGK Sommerliga
Hvad er sommerliga?
Målet for ligaen: En afslappet men alligevel lidt konkurrencepræget liga, hvor alle kan være med, uanset niveau!
Der er selvfølgelig en præmier til årets vindere.
Håber at I vil være med til at teste dette nye system af, og så forbedre vi selvfølgelig, i næste sæson, på handicap-systemet som vi lærer mere om hvordan tallene bør være.
Hvor tilmelder jeg mig?
Tilmeldingen var senest: onsdag 30. april.
Hvorfor er der tilmeldings-deadline?
Dit navn og PDGA rating bliver sat ved din tilmelding, så når du indberetter score vælger du dit navn fremfor at taste ind.
Hvorfor er tilmeldingen ikke bare åben under hele eventet?
Som en hver anden liga er det sjovest at kende puljen man er oppe at spille mod, og der pludselig ikke kommer folk ind fra siden.
Handicap-system:
Vi benytter os af et simpelt handicap-system baseret på PDGA-rating, så både nye og erfarne spillere har en reel chance. Jo lavere rating, jo mere hjælp – lidt som i bold-golf.
- Har du ingen PDGA rating laver vi en vurdering ud fra tidligere runder på baner eller fra hvad jeg har set tidligere fra dig.
- Dit handicap er baseret på din løbende PDGA rating. Så opdateres din PDGA rating i løbet ligaen, tæller din seneste rating for den måneds runde.
| Rating | Valbyparken | Halsnæs /Kokkedal | Eghjorten |
|---|---|---|---|
| 900+ | 0 | 0 | 0 |
| 870-899 | -2 | -2 | -3 |
| 830-869 | -4 | -4 | -5 |
| 800-829 | -6 | -6 | -7 |
| 750-799 | -8 | -9 | -10 |
| Under 750 | -10 | -11 | -12 |
Vi spiller efter PDGA reglerne
Hver runde spilles efter PDGA reglerne.
Det er din egen og dine medspillere/vidners opgave at holde øje med at der hverken double puttes, kastes ekstra discs, bruges mere end 3 min på at lede efter discs osv.
Kort sagt: Vær ærlig omkring dit spil og overhold PDGA reglerne 😃
Hvor ofte skal jeg spille?
Du spiller én runde, fra gul, om måneden fra maj til september
- Hvilken bane er fastsat for hver måned:
- Maj: Eghjorten
- Layout: “Smart layout -> Gul”
- Juni: Halsnæs
- Layout: “Smart layout -> Gul/Yellow – Full 18”
- Juli: Kokkedal/Fredtoften
- Layout: “Smart layout -> Yellow Tee”
- August: Valbyparken
- Layout: “Smart layout -> Yellow”
- September: Eghjorten
- Layout: “Smart layout -> Gul”
- Maj: Eghjorten
- Du bestemmer selv, hvornår du spiller – bare der er to medspillere/vidner med
Hvordan holdes der score?
Det er din egen opgave at indberette din score hver måned.
Du skal indberette via en formular som du får et link til i mail, ved tilmelding til ligaen.
I formularen skal du vælge dit navn fra dropdown listen, din samlede score for banen, dine to vidners navne samt link til din runde på UDisc.
Hvordan gives der point?
Der gives point pr. runde fra 1 til 10 + 12 point til 1. pladsen.
Alle spiller med handicap, og derfor kan vurderes “ens” på banerne. Så alt efter hvor stort feltet er, så fordeler de sidste point sig forskelligt.
Systemet fordeler point efter antal slag for runden (din score – dit handicap).
Deler flere spillere fx lavest antal stroke antal for en runde, får alle de spillere 12 point. På samme vis deles der point ud resten af feltet.
Pointlighed i top 3 afgøres slutteligt via færrest antal strokes overall (med indregnet handicap).
Lyder Sommerliga som noget lige for dig?
Bliv medlem af VDGK
Meld dig ind i Virum Disc Golf Klub, det koster 200 kr. årligt
Bliv medlem her